fbpx

Købsprocessen

For mange er et huskøb en af livets største investeringer, og det kan vække mange følelser. Vi har mere end 10 års erfaring og står klar til at hjælpe jer gennem hele processen. Fra det første møde med kommunen og byggemodningen til en langsigtet relation, som varer ved længe efter leveringen af huset. Lad os tage dig med på en tur gennem købsprocessen.

Trin 1: Inspirationsprocessen

Gå en inspirationstur, leg med vores Online Builder, eller book et onlinemøde for at få en snak om de forskellige muligheder.

Trin 2: Skab forankring i virkeligheden

Hvor bredt er 2,74 cm egentlig? Hvor godt lysindfald giver vinduespartierne? Hvordan FØLES et Add a Room? Der er nogle ting, som vi ikke kan svare på, uanset hvor mange specifikationer vi lægger ud på vores website – de skal opleves. Vi mener, at den absolut bedste måde at opleve et hus på, er ved at flytte ind i det. Derfor har vi tre Add a Room-huse til udlejning, og hvis man bestiller et hus, får man lejen refunderet. Læs mere om vores udlejningshuse her.

En nemmere måde at danne sig en opfattelse af husene på er at booke en gratis fremvisning. Kontakt os, så prøver vi at arrangere en fremvisning i nærheden af dig!

Når du har fået en fornemmelse af, hvordan et Add a Room føles, og hvilke moduler der vil fungere bedst, har du måske stadig spørgsmål om, hvordan projektet skal føres ud i livet på lige netop din grund. Skal terrassen placeres med havudsigt mod nord, eller skal solen mod syd prioriteres? Hvordan får man bedst huset til at passe ind i den omgivende natur eller med de eksisterende bygninger på grunden? Vores salgsafdeling består af arkitekter, som gerne kommer med gode råd om placering.

Du kan også booke toparkitekten Lars Frank Nielsen til et besøg, hvor han kommer ud og udarbejder et unikt forslag til din grund.

Trin 3: Køb og byggetilladelse

Når vi sammen har skabt dit drømmehus på papiret, underskriver vi en betinget købsaftale, og du lægger en udbetaling på 10 % af købesummen. Vores eksperter går i gang med at ansøge om byggetilladelse, og der afsættes kapacitet til dit hus i produktionen. Aftalen er betinget, indtil der er givet byggetilladelse. Hvis byggetilladelsen bliver afslået, refunderes udbetalingen minus de udgifter, som vi har haft i forbindelse med ansøgningen.

Trin 4: Byggeprocessen

Når byggetilladelsen er godkendt, påbegyndes produktionen af dit hus! Under byggeprocessen får du hver uge en opdatering med billeder og film. Du er også velkommen til når som helst at besøge vores produktionsanlæg for at se, hvordan arbejdet skrider frem. Cirka 3-4 måneder efter godkendt byggetilladelse er dit hus klar til levering. I byggefasen hjælper vi dig med at få tilbud fra eksterne aktører, der skal stå for fundament, transport og tilslutning af strøm og VVS.

Trin 5 og 6: Levering og kranløft

Tid til levering! Du får i god tid besked om den planlagte leveringstid, så du har mulighed for at være til stede. Huset bliver løftet på plads ved hjælp af de indbyggede kroge, og eventuel sammenkobling af modulerne foretages, når de er sat på plads. Hvis tiden tillader det, deltager leveringsteamet gerne i rejsegildet!

Trin 7 og 8: De sidste tilslutninger

Nu er huset næsten klar til brug! Hvis du har købt flere moduler, kobler fagfolk fra Add a Room dem sammen på cirka én arbejdsdag pr. sammenkobling. Når du køber et hus inklusive VVS og/eller strøm, skal tilslutningen udføres af fagfolk, hvilket normalt tager en halv arbejdsdag pr. modul.

Trin 9: Langsigtet kunderelation

Vi gør alt for, at du skal få en lige så god oplevelse som vores tidligere kunder! Vi bliver altid glade, når vi modtager fotos af nye, kreative løsninger eller af umalet træværk, der har fået en smuk, grå patina.

Når boligbehovet ændrer sig i takt med livssituationen, står vi altid klar til at hjælpe, uanset om du har brug for at udvide boligarealet med et ekstra modul eller mindske det ved at sælge et modul fra.


Se vores kunders hjem

  • Badehuset
  • Helårshuset til det unge par
  • Ekstrahuset på landet
  • Kunstnerens getaway-hus
  • Weekendhjemmet for den expanderende familien
  • Getaway-huset i de svenske skove