Add a room logo




Et område indenfor byggeri, som hele tiden får mere og mere fokus og opmærksomhed, er bæredygtighed. Kan vi optimere på energi eller blive selvforsynende? Det kan være svært – om ikke næsten umuligt at opnå 100 % bæredygtighed i dit husbyggeri. Men du kan komme rigtig godt på vej med nogle enkle overvejelser.

Læs med her og få et mere bæredygtigt byggeri og samtidig et hus, som er rart at bo i.

 

#1 Tænk husets arkitektur igennem

Nu tænker du sikkert på stilarter, murstenstyper og taghældning. Det er selvfølgelig også en del af arkitekturen, men ikke nødvendigvis det vigtigste i forhold til bæredygtighed.

Det handler også om funktionalitet. Er det en holdbar løsning, er der helhed i byggeriet, og har du valgt de rigtige detaljer? Hvis dit hjem ikke inspirerer til gode oplevelser, får du så det rigtige ud af det? Hvis ikke ender det med tiden bare med at blive revet ned for at bygge noget andet – og det er spildte ressourcer.

 

#2 Brug naturlig energi som tilskud

Planlæg din planløsning og placering på grunden efter lyset. Der kan være mange fordele ved at indtænke dagslys og temperatur i placering af vinduer og rumfordeling. Vend de store vinduer mod syd, hvis du vil have godt med varme i stuen, og placer soveværelserne mod nord, så du ikke skal bruge unødige ressourcer på nedkøling inden sengetid på varme sommeraftenener.

Du sparer store mængder af energi til opvarmning og kunstigt lys på den måde. Samtidig vil dine rum blive mere attraktive for både dig selv og potentielt fremtidige købere – af den simple grund at deres funktion er gennemtænkte fra starten.

 

#3 Overvej kilden til din energi

Der er heldigvis allerede stort fokus på at bruge miljøvenlige varmekilder som fjernvarme og varmepumper. Det samme gælder at spare på energien med isolering og energiruder. Det skal du selvfølgelig også have med i dine tanker om et husbyggeri.

Samtidig skal du dog huske, at det tekniske skal spille samme. Én god energiløsning må ikke modarbejde én anden, så du pludselig oplever problemer med indeklimaet eller lignende. Lav en helhedsplan, inden byggeriet går i gang.

 

#4 Byg dit hus, så det kan tilpasses fremtidige ønsker og drømme

Når du bygger dit hus, skal det passe til dig og din familie nu og her. Men hvordan ser livet ud om 6 måneder, 2 år eller 10 år? Hvis jeres ønsker og drømme har ændret sig, skal huset kunne følge med. Er fordelingen af fællesrum og værelser let at ændre? Er husets indervægge nemme at bryde ned, eller kan konstruktionerne skilles ad?

Et tilpasningsdygtigt hus er også lettere at sælge. Så sørg for, at dit hus kan ændre sig med tiden. Her er vores Plug’n’Play en oplagt løsning. Du har altid mulighed for at flytte rundt, fjerne eller tilføje nye moduler og rum.

 

#5 Vælg bæredygtige materialer og bliv en del af naturen omkring dig

Det er for mange den største udfordring. I de øvrige punkter handlede det om at imødekomme dine ønsker endnu bedre. Her møder mange bygherrer begrænsninger – For hvad gør man, hvis der ikke findes en bæredygtig udgave af et ønsket produkt?

Samtidig kan udfordringen ligge i, at det til trods for øget fokus på området kan være svært at skaffe præcise informationer om byggematerialers påvirkning af miljøet både i produktion og i deres levetid. Løsningen indtil da bliver at rådføre dig med eksperter eller vælge genbrugs- og miljømærkede materialer.

Husk at alle materialer påvirker miljøet igennem sin levetid. Der går både energi fra til produktion, transport og bearbejdning. Du kan naturligvis altid overveje, om der findes alternativer til de funktioner, du drømmer om – Men stop før du går død i din søgen efter et helt energineutralt byggeri.

 

Hos Add a Room glæder vi os til at hjælpe dig igennem et bæredygtigt byggeri. Med vores huse er mange af de ovenstående tanker allerede en del af vores proces og produkt.

Vi har blandt andet stort fokus på at bruge bæredygtige, nordiske materialer – og vi er stolte af kombinationen med gedigne kvalitetsmaterialer og dygtige skandinaviske håndværkere.

 

Vil du vide mere om vores One+ huse og materialevalg? Så læs mere her.