Add a room logo

Arkitekttegnet hus med uanede muligheder




Vores ONE+ huse er tegnet af arkitekt Lars Frank Nielsen. Han er blandt meget andet kendt som en af de tre stiftende kræfter bag arkitektfirmaet 3xN. Du kender dem måske for at have tegnet Arkitekternes Hus i København, den danske ambassade i Berlin eller en lang række andre kendte byggerier i både ind- og udland.

Dengang det hele startede, havde vi et brændende ønske om at designe et enkelt, ja næsten minimalistisk hus, der dels kunne stå alene og dels kunne sammensættes af flere enheder med koblinger, der skaber hyggelige og brugbare uderum.

Opfyld dine boligdrømme med arkitekttegnet hus

Vi lægger meget vægt på at huset har sin egen karakter, men samtidig er diskret og falder ind i naturen. Idéen med ONE+ husene er, at du skal kunne bruge dem i et væld af sammenhænge. Du kan bruge huset som en tilbygning til dit eksisterende hjem eller som et mindre anneks i haven. Her kan du både have overnattende gæster, teenageværelse eller et ekstra arbejdsværelse.

Der er selvfølgelig også muligheden for at ONE+ huset er det eneste hus på grunden – det primære hjem, hvor hverdagen tager sit udgangspunkt og skaber din hjemlige base. Det kan også være dit nye sommerhus, som lidt midt i smuk natur og indbyder til afslapning, fordybning samt brug af det fantastiske uderum.

Du skal have et hus, som kan bruges generation efter generation. Derfor er ONE+ husene bygget i solide og bæredygtige materialer. Uanset om du bygger stort eller småt er der mulighed for at tilføje ekstra moduler med årene, hvis dine ønske og behov skulle ændre sig.

Sommerhus tegnet af arkitekt med en mission

Oplever du også, at folk er trætte af de små ”mini-parcelhuse” med opvaskemaskine, tørretumbler og tonsvis af værelser? Vi vil gerne imødekomme alle jer, der drømmer om at tage sommerhuslivet tilbage til det simple. Hvor det handlede om ro og afslapning, og hvor dagene gik med at udforske nærområde, skov og strand – ikke hele tv-boksens udvalg. Det er lige netop, hvad vi gerne vil give med ONE+ husene. Smelt sammen med den omkringliggende natur og oplev en anden måde at holde fri på.

Arkitekttegnet bolig møder compact living

Der har i de senere år været en ny og mere bæredygtig livsstil under opsejling – og vi er vilde med det. Det er ikke længere antallet af kvadratmeter, der tæller. Det er, hvordan vi bruger dem! Den nye bølge gør op med overforbrug og skruer ned for materialismen.

Vores tid er den mest værdifulde valuta – både den tid, der er gået, den vi har nu og den, der kommer. Hvordan bruger du din? Og tænker du på, hvad brugen af bæredygtige materialer i dit hus kan betyde for fremtiden?

Se nærmere på vores ONE+ huse lige her og bliv inspireret til at bruge din tid og hverdag i nye omgivelser.