Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieinformation gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage
Hjem » Tilføj et helårs anneks til din bolig
Tilføj et helårs anneks til din bolig
Få mere plads med et helårs anneks
Et anneks i haven giver dig flere kvadratmeter at boltre dig på og funktionen af dit anneks er fuldstændig op til dig. Du kan bruge det som værelse til husets teenager, kontor, gæsteværelse mm. Uanset funktionen af dit anneks, så vil det give dig og familien ekstra plads i huset.
Overvejelser ved dit helårs anneks
Location, location, location… Tænk grundigt over, hvor du vil placere dit anneks. Jo mindre din have er, jo færre muligheder har du. Men ikke desto mindre skal du stadig kraftigt overveje fordele og ulemper ved forskellige placeringer.
Funktionen af dit anneks spiller også en vigtig faktor i, hvor den bedste placering er. Hvis dit anneks skal være et kontor, hvor du har brug for stilhed til at arbejde, så er der måske behov for at det placeres så langt væk fra huset som muligt. Hvorimod, hvis det skal bruges som et værelse til det ældste af børnene, så skal det måske tættere på huset, herved vil det føles mere som en tilbygning til huset.
Derudover skal du også overveje solens bevægelse i forhold til dit anneks. Skal dit anneks have morgensolen? Eller foretrækker du solnedgangen? Prøv at visualisere solens bevægelse over din have og hvad du skal bruge den til. Hvis det største vindue i annekset placeres enten sydvendt eller vestvendt får du mest naturligt lys.
Der er også mange byggelove og regler du skal holde øje med. Der er specifikke regler for hvor højt du må bygge, hvor tæt bygningen må stå på skellet samt, hvor stor bebyggelsesprocenten må være. Der er mange regler indenfor området som skal overholdes. Hvis du er i tvivl så kontakt din kommune. Det er også her du skal søge om eventuelle byggetilladelser.
Helårs anneks – hele året
I Danmark kan vi sagtens opleve temmelig kolde vintre. Vi har dem med jævne mellemrum. Derfor er det nødvendigt at dit anneks er isoleret, hvis du vil benytte dig af det hele året. Selv, hvis du bare vil bruge dit anneks som kontor, så vil det være mere behageligt, hvis du ikke er ved at fryse fast til stolen. Du kan selvfølgelig altid tilføje ekstra varme med fx en el radiator, men hvis annekset ikke er isoleret ender du med at fyre for spurvene.
Isolering er virkelig nødvendigt især, hvis du gerne vil bruge anneks som et ekstra værelse. Både fordi isolering holder kulden ude om vinteren, men også varmen ude om sommeren.
Alle vores ONE+ huse er isoleret – så du kan sagtens bruge dem som dit helårs anneks.