fbpx

En bæredygtig livsstil bliver beskrevet som en livsstil, hvor man forsøger at begrænse ens forbrug af jordens ressourcer. Bæredygtighed går ud på at leve på en måde, hvor det ikke går ud over dine børn og børnebørn. Det kan være de små valg som at bruge vandsparere, begrænse sit madspild, tage cyklen på arbejdet, hvis det er muligt etc. Nogle vælger også at bo i et bæredygtigt hus, hvilket er fordelagtigt for både beboeren og samfundet.

  1. Reducer dit aftryk på miljøet

Et hus kan kaldes bæredygtigt, hvis det er bygget af miljøvenlige eller genanvendelige materialer. Desuden skal det have et reduceret energi- og ressourceforløb. Bæredygtig har dog også noget at gøre med holdbarhed. Fordi hvis man er nødt til at bygge et nyt hus igen om 15 år, fordi det første ikke kan klare mere, så har det ikke været særlig bæredygtigt.

Ved at reducere ens aftryk på miljøet får du en god samvittighed som følger med. Du ved, at du har gjort noget godt for dig selv, planeten og de næste generationer. Hvilket oftest er årsagen til at mennesker vælger at leve bæredygtigt – for planeten, deres børn og børnebørn. 

  • Bliv sundere og gladere

Når du bor i et hus, som forbinder inde- og uderummet, får du mere frisk luft og naturligt lys. Solen er din kilde til vitamin D, når du nyder solen enten udenfor eller igennem store vinduer, så gør du din krop en tjeneste. Der er endda studier som har bevist at naturligt lys øger glæden, og i visse tilfælde kan mindske depressioner.

Derudover er moderne miljøvenlige materialer også lavet med fokus på menneskers sundhed. Det giver også god mening, hvis et materiale er godt for miljøet, så kan det ikke samtidig være skadeligt for mennesker. Derfor bor du i et bæredygtigt hus, kan du være sikker på at huset også har en positiv effekt for din sundhed.

  • Compact living

’Compact living’ eller ’small home’ bevægelsen (kært barn har mange navne) er en både arkitektonisk og social bevægelse, som fokuserer på at bo mere simpelt i små huse. Det er en modbevægelse til det moderne ønske at bo i unødvendigt store huse og sigter efter at reducere leveomkostninger og ens aftryk på miljøet. Bevægelsen lader mennesker leve et liv med mindre fokus på materielle ting og mere på at leve simplere og gladere.