Add a room logo

[[*pagetitle]]

Gør idé til husbyggeri

Hvordan ser dit drømmehus ud? Det er nu, at alle idéerne kan blive til virkelighed. Med utallige kombinationsmuligheder og solide materialer får du et hus, der ikke blot opfylder dine drømme i dag. Det kan også vokse med familien eller virksomheden i fremtiden og videregives til næste generation med ro i sindet. Forestil dig træ, der matcher de grønne omgivelser perfekt.

Eller drøm dig væk til tankerne om den fortryllende udsigt, der venter fra terrassen. Det kan blive rammen om mange skønne sommeraftener med grill og godt selskab, eller sætte en klassisk vinterscene, når du fra de store vinduer kan beundre et fint, snedækket landskab med en kop varm kaffe i hånden.

Modulernes størrelser

Grundmodulerne & plantegninger

BADEVÆRELSE BADEVÆRELSE
KØKKEN KØKKEN
SAUNA MED ET VÆRELSE SAUNA MED ET VÆRELSE

Ekstra planløsninger for modulerne på 20, 25 og 30 m²

PLANLØSNING 25 M² PLANLØSNING 25 M²
PLANLØSNING 20 M² PLANLØSNING 20 M²

Udemoduler

UDEMODUL MED BÆNK UDEMODUL MED BÆNK
UDEMODUL MED KØKKEN UDEMODUL MED KØKKEN

Hvad koster det?

Få det samlede overblik. Her er alle typer moduler og priser.

Download

Byg dit hus af moduler

Byg dit hus af moduler

Hos Add a Room sammensætter du helt selv dit hus efter dine ønsker og behov. Der findes moduler på 10, 15, 20, 25 og 30 kvm. Nogle er også udendørs og med andre får du også tag over hovedet.

Se mere

Bæredygtigt byggeri

Bæredygtigt byggeri

Vores mål er at skabe funktionelle og flotte hjem som du kan vokse med eller downsize, for at minimere dit ”carbon footprint”. Alle huse bliver bygget med bæredygtige, nordiske materialer, som kræver minimal vedligeholdelse. Desuden bliver dit hus opført af erfarne, skandinaviske håndværkere.

Se mere

Mød Lars Frank Nielsen

Mød Lars Frank Nielsen

Alle moduler hos Add a Room er tegnet af arkitekt Lars Frank Nielsen. Han har sat sit præg på flotte bygninger i mange forskellige lande, og nu kan du få glæde af hans visuelle blik og erfaring. Skal hans næste projekt være dit drømmehus?

Se mere

Byg på efter behov

Kom og leg med! Vi har skabt en række indendørs og udendørs moduler samt indretninger, som du kan sammensætte til dit unikke hus fra Add a Room. Byg det hus, der passer til dit liv.

Grundmodul

Tag udgangspunkt i husets hjerte med et grundmodul i din foretrukne størrelse. Hertil kan du vælge blandt hele 14 forskellige indretninger. Grundmodulerne findes i disse størreser:

  • 3,3 x 3,0 meter
  • 3,3 x 4,5 meter
  • 3,3 x 6,0 meter
  • 3,3 x 7,5 meter
  • 3,3 x 9,0 meter

Med et hus fra Add a Room kan du altid få huset til at vokse med dit behov.

Husene kan bestilles med en række funktioner

  • Badeværelse med toilet og brus
  • Lille badeværelse med toilet og brus
  • Køkken med ovn, kogeplader og køleskab
  • Tekøkken med flytbare kogeplader og køleskab
  • Køjesenge
  • Garderobe
  • Sauna

En klassisk standard terrasse fra Add a Room er 3,3 x 2,4 meter med pergola på 3,3 x 1,5 meter i forlængelse af huset.

Er dit drømmehus større? Så kobler du blot flere huse sammen enten direkte eller med udendørsmodulerne.

Udekoblingsmodul

Lad uderummet blive en naturlig del af huset. Nu kan du viske grænsen mellem ude og inde helt væk. Brug et udekøkken, en terrasse eller udebruser som bindeled.

Udekoblingsmodulet er 3,3 x 1 meter og består som udgangspunkt af en terrasse, indbygget i en væg og med pergola, der giver lidt beskyttelse mod vejret.

Du kan vælge mellem flere varianter:

  • Udekøkkenet er i høj kvalitet med et stort og langt stålbord, vask, kogeplader og et skab på bagsiden. Alt dette er integreret i væggen.
  • Udendørs bænk med et skab på bagsiden. Alt dette er integreret i væggen.
  • Begge kan også bestilles uden terrassen, hvis du f.eks. har en terrasse i forvejen.

Sauna

En sauna hos Add a Room er ikke nødvendigvis blot en sauna. Også her findes der flere muligheder. Saunaen kan være en integreret del af huset med et ekstra rum tilknyttet.

Materiale og produktion

Hos Add a Room er alle huse bygget af bæredygtige, nordiske materialer. Vi lægger stor vægt på design, kvalitet, miljø og funktionalitet i alle vores projekter.

Lad os fortælle lidt mere om, hvad du kan forvente af materialerne til dit drømmehus:

  • Dit hus bygges indendørs i Skandinavien hos vores samarbejdspartner.
  • Alle huse fra Add a Room er isolerede og kan bestilles som helårs- eller fritidshus.
  • Taget ser fladt ud, men har en hældning og svejset tagpap som belægning.
  • Huset opvarmes af gulvvarme i badeværelset, som kan suppleres med et lille elvarmeapparat eller en luftvarmepumpe i større huse.
  • Du får elektrisk udluftning i badeværelset samt luftventiler i vinduerne. Til sammen sikrer de, at husene altid har en god og kontinuerlig luftcirkulation.
  • Du kan få indervæggene og lofterne er spartlet og hvidmalet som tilvalg.
  • Gulvene indendørs er i sortbehandlet kernefyrretræ fra svenske Söder Interiör og terrassen er fra danske Superwood.
  • Beklædningen på ydersiden er Superwood, som har en smal karakteristisk træprofil.
  • Designprofilen hedder SW1 AART 3 og er en unik dansk opfindelse. Den er specialbehandlet og verdens første gennemimprægnerede fyrretræ fra nordiske skove. Brædderne er beskyttet helt ind i kernen uden tungmetaller og organiske opløsningsmidler, hvilket giver en væsentligt længere levetid og er samtidigt et godt miljøvalg.
  • Du får energieffektive vinduer og døre fra Velfac med en smal ramme af aluminium udvendigt og træprofiler indenfor.
  • Armaturer i badeværelse og køkken leveres af Svenske Mora eller Grohe.
  • Køkkenet bygges på IKEA-kabinetter med et lyst hørgardin. Det har et skræddersyet køkkenbord med vask i rustfrit stål og to hvidmalede hylder over køkkenbordet. Dertil installeres indbyggede kogeplader samt ovn og køleskab under køkkenbordet.
  • På badeværelset installeres Duravit væghængt toilet, Starck 3 edition og håndvasken VERO (250X450 mm). Gulvet er sort vinyl og væggene i grå vinyl.

Kombinationen af stærke, bæredygtige materialer, høj kvalitet fra skandinaviske håndværkere og stilrent design betyder, at du trygt kan give huset videre til næste generation.

Lars Frank Nielsen

Kender du Lars Frank Nielsen? Han er arkitekten, der skabte designet med det smukke og enkle udtryk i Add a Room’s huse.

Han er blandt andet kendt som en af de tre stiftere af arkitektfirmaet 3xN, som står bag mange kendte byggerier i både ind- og udland. Blandt eksemplerne kan vi nævne Arkitekternes Hus i København og den danske ambassade i Berlin.

Når du skal i gang med ’Projekt drømmehus’, står han klar til at hjælpe. Sammen får I dine idéer, behov og natur til at smelte sammen.

“Vort ønske var at designe et enkelt, næsten minimalistisk hus, der dels kunne stå alene og dels kunne sammenstilles af flere enheder direkte eller med udekoblingsmoduler. Vi havde en følelse af, at vi havde skabt et fint lille hus, men den helt store gevinst ligger i at udbygge og kombinere med andre moduler. Konceptet skal ses som en alternativ måde at bygge sommerhus på… Vi tror, at folk er trætte af små ”mini-parcelhuse”, når de skal bygge fritidshus. Denne mulighed åbner for flere alternativer og en anden måde at holde fri på.”

Lars Frank Nielsen, arkitekt