Add a room logo

[[*pagetitle]]

Add a Room som anneks

Modulerne fra Add a Room skal ses som små annekser, der kan sammenkobles med udefaciliteter, såsom udekøkken, udebrusere, sauna og veranda. På denne måde bliver faciliteterne på naturlig vis sammenkædet med de enkeltes huse. Man skal stadig dele grunden og de ofte dejlige udendørsmuligheder, der er forbundet med et sommerhus. Grænsen mellem ude og inde viskes væk og familiens sommerhus kan nu benyttes som et fællesrum, hvor alle kan omgås uden at gå hinanden på nerverne.

Afhængig af behov og størrelse på ens familie kan man selv bestemme, hvor stort et hus man ønsker at have. Idet vores annekser er bygget ud fra ensartede principper kan man uden problemer fremstille en kombination af løsninger som passer den enkelte. Samtidigt får man ekstra rum af  tidløst design, som man kan udbygge, hvis nu familien skulle vokse med tiden,

Add a Room som annex er tænkt både som et fritsstående hus, men også som en tilbygning til et eksisterende hus. Den danske toparkitekt Lars Frank Nielsen, som har tegnet husene for os, har med sin minimalistiske stil forsøgt at holde husene så lavmeldte som muligt. Intentionen er at de derved bedre falder i et med naturen og dens omgivelser.

Add a Room’s moduler er tænkt som fremtidens anneks, hvor man ud fra et byggeklodskoncept kan skifte rundt på de enkelte klodser og derved fremtidssikre sit behov, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det kan sågar ende med at blive dit nye permanente ”compact living hus” – en trend vi ser brede sig over hele verden, ”bo småt men godt”!

Add a Room konceptets oprindelse

Ideen bag Add a Room konceptet startede til dels på grund af, at mange af vores venner, inklusiv os selv, havde brug for et fristed i familiens sommerhus. I Sverige, hvor vi bor, er det meget normalt at dele et sommerhus sammen med sin familie. Sommerhuset går i arv ned gennem generationerne. Dette er naturligvis ikke noget problem. Problemet opstår, når man skal til at dele køkken, køleskab og badeværelse osv.

Hvornår skal man spise? Alt skal næsten gøres sammen, hvis man ønsker at benytte pladsen på samme tid. Vi har alle helt forskellige meninger om renlighed, benyttelse og renovering og vedligeholdelse. Disse problemområder kan tit være årsag til en splittet sommerhusferie. Vi undersøgte selvfølgelig dette fænomen og konklusionen var entydigt – Alle de personer som vi talte med kunne se problematikken. På baggrund af denne strøtanke opstod ideen til Add a Room.

Læs mere om Compact smart living her
Læs mere om vores ONE+ huse her